Back to all articles

Det globale digitale bureau DEPT® slår dørene op i Asien

Victor Marcus Lunde
Victor Marcus Lunde
Account Director & Head of Business Development
Length
4 min read
Date
14 December 2021

Det globale digitale bureau DEPT®, der har vundet anerkendelse for sit prisvindende arbejde for Ganni, Google, Steelseries, Muuto, Patagonia og Spotify, har nu officielt udvidet sin forretning til at omfatte Asien og Stillehavsområdet, anført af den tidligere CEO for Havas Group, Vishnu Mohan.

DEPT® blev grundlagt i Amsterdam i 2015 og er siden vokset på tværs af kloden, fra 150 mennesker i Holland til 2000 mennesker fordelt over 17 lande og fem kontinenter, og var det mest prisvindende bureau ved dette års Webby Awards. Ved at forene kreativitet, teknologi og data arbejder DEPT® i integrerede teams for at opbygge og accelerere digitale produkter, kampagner og services for sine kunder.  

På Depts københavnske kontor sidder mere end 100 specialister og arbejder for brands som JYSK, Ganni, BoConcept, SteelSeries, Fritz Hansen og Muuto. Kontoret består af det tidligere Sorthvid og Quantads som rebrandede til DEPT® i henholdsvis 2020 og 2018.

Mohan, der vil referere direkte til Depts globale CEO, Dimi Albers, vil være ansvarlig for udrulningen på det asiatiske marked og udvidelsen af Depts services i  regionen. Mohan slutter sig til DEPT® efter 25 år hos Vivendis Havas Group, hvor han er bredt anerkendt for sin nøglerolle i lanceringen og udviklingen af koncernen i Asien og Stillehavsområdet.

Dimi Albers, Global CEO for Dept, fortæller: “Over de seneste par år har vi leveret en bred vifte af projekter, der har sat sit aftryk i markedet i Asien og Stillehavet, bl.a. For brands som Mizuno, Samsung, Weber, Fujitsu og KLM. Vores vision har altid været at hjælpe vores kunder arbejde med de største talenter i verden, geografien desuagtet. At have et stærkt lokalt team i Asien, der kan arbejde fuldt integreret med vores teams i EMEA og Syd- og Nordamerika, vil hjælpe os sætte et endnu større aftryk i APAC, for vores globale kunder såvel som for lokale brands. Med Vishnus netværk, markedskendskab og fokus på vækst har vi fundet den rette leder til at booste vores rejse på det asiatiske marked.” 

Vishnu Mohan, Partner & Growth Officer hos DEPT®, fortæller: “DEPT® er et meget stærkt bureau inden for digital transformation med en stærk baggrund inden for tech. Depts integrerede one-stop-shop-tilgang til levering af tech, design, creative og performance med en enkel struktur, højt tempo, klarhed og personlig kontakt er årsagen til, at jeg virkelig tror på, at DEPT® kan gøre en forskel på det asiatiske marked. Jeg ser frem til at arbejde med Dimi og de enkelte teams, og til at udnytte bureauets voksende kundegrundlag og historik i vores region til at bygge en forretning, der er “big enough to cope” men samtidig “small enough to care”. 

DEPT® er majoritetsejet af Carlyle, en af verdens største kapitalfonde. Gennem de seneste 12 måneder er fire nye bureauer blevet en del af DEPT®, deriblandt det verdenskendte design & experience-bureau BASIC®️ samt Byte. der er førende inden for kreativ marketingteknologi. I Asien og Stillehavet vil DEPT® anlægge en opkøbsdrevet tilgang for at vækste med omkring 1.000 mennesker og bidrage med 10% til Depts samlede globale overskud i 2024. Dette vil blive ledsaget af en afdeling i Singapore og teams i Manila.

More Insights?

View all Insights

Questions?

Questions?