Der er mange grunde til, at det kan være en god idé at tage et CMS (content management system) op til genovervejelse. Måske giver jeres nuværende platform jer ikke den funktionalitet eller agilitet, I har behov for. Måske er du i tvivl, om I har valgt den mest rentable løsning. Måske har I netop opkøbt en anden forretning og vil gerne strømline og samle jeres sites på en centraliseret platform. Måske vækster I globalt og har behov for et system, der er skalerbart. Måske ønsker I at give kundeoplevelsen et løft med avanceret personalisering. Måske vil I gerne begrænse jeres udgifter. Eller måske er I bare ikke tilfredse med den support og de forbedringer, jeres nuværende softwareudbyder tilbyder.
At finde den rette teknologi til at drive din digitale forretning er afgørende, når det kommer til realisering af jeres digitale ambitioner og langsigtede mål. Men det er ikke altid nemt. Det digitale landskab bugner af mulige løsninger, og CMS har været under rivende udvikling i de seneste år og er nu vokset til platforme, der kan drive multi-digitale oplevelser. Det har medført en fremmarch af de nye Digital Experience Platforms – eller i daglig tale: DXP’er.
Dertil kommer de mulige arkitekturløsninger. Bør I vælge headless, hybrid eller monolith? Best-of-breed eller best-of-need? Og hvad med hosting? Skal det være on premise, SaaS eller PaaS? For at hjælpe jer i jeres søgen efter den ideelle platform har vi sammensat en guide til de mange muligheder derude for at forklare forskellene mellem de enkelte løsninger.
CMS eller DXP?
CMS = et system til at styre content
Et Content Management System (CMS) giver mulighed for at styre og publicere digitalt content på tværs af hjemmesider, apps og digitale kanaler. Uden at behøve at have kendskab til programmering eller at være afhængige af en IT-afdeling kan brugerne uploade billeder, videoer, tekster og dokumenter, bygge sider og nemt redigere information. Her kan I som minimum regne med WYSIWYG-redigering (What You See Is What You Get; det vil sige, at det ser ud i CMS-systemet, som det vil se ud for brugerne på siden), brugertilladelser, content-modellering, versionskontrol og workflow-funktioner.
Tænk: Drupal og WordPress
WCMS: et CMS til internettet
Et Web Content Management System (WCMS) er en type CMS, der er lavet specifikt til content på nettet. Det betyder, at de fleste CMS falder i denne kategori. I sammenligning med basale CMS tilbyder WCMS både flere muligheder og bedre muligheder for tilpasning. Mere avancerede funktioner inkluderer oversættelse, SEO, administration af flere sites, deling på sociale medier, plugins og integrationer, godkendelsesworkflows og personalisering. Et WCMS giver også marketing mulighed for at dele content på flere digitale kanaler.
Tænk: SDL Tridion og Contentful
DXP: content som en del af en platform
En Digital Experience Platform (DXP) er et sæt teknologier, der er knyttet sammen for at hjælpe organisationer drive deres kunders digitale oplevelser. Content management udgør en stor del af det, men en DXP-platform dækker også dataanalyse, søgning, optimering, marketing automation og e-commerce. En DXP forener alle kontaktpunkter: hjemmeside, webapplikationer, app, billboards, kundeportaler, sociale medier og IoT-enheder. Gennem et enkelt system kan marketingmedarbejdere skabe en stærk gnidningsfri kundeoplevelse.
Tænk: Sitecore, Optimizely, Adobe
Best-of-need or best-of-breed?
Best-of-Need er en række af produkter, der er allerede er integrerede med hinanden og har en fælles brugergrænseflade. Det er en generaliseret snarere end en specialiseret tilgang: Det enkelte produkt i rækken er ikke det bedste af sin slags, men det opfylder sædvanligvis de basale behov, de fleste organisationer har.
Tænk: Sitecore, Optimizely, Adobe
Best-of-Breed er ofte nichesystemer, der varetager specialiserede funktioner bedre end et integreret system, i reglen med muligheden for hurtigt at tilføje eller udskifte komponenter efter behov. En af de primære ulemper ved denne type platforme er, at de ofte kommer fra forskellige udbydere og derfor skal integreres med jeres eksisterende systemer.
Think: SDL Tridion
Arkitekturen: Traditionel, headless eller hybrid?
Arkitekturen bag din content management-løsning er en kritisk faktor, der er vigtig at overveje nøje. Mens traditionelle CMS-platforme engang var standarden, er den såkaldte headless-tilgang, der adskiller front-end fra back-end, nu ved at vinde indpas på grund af dens fleksibilitet og cross-platform-support. Det giver frihed til eksempelvis at koble flere elementer på samme back-end, eksempelvis en app og marketingværktøj, der skal bruge samme indhold.
Headless er rettet mere mod udviklere, mens det traditionelle CMS er mere marketingmedarbejder-venligt. En hybrid mellem de to tager den gyldne mellemvej og stiler efter at give udviklere og medarbejdere det bedste af begge verdener.
Monolithic
Traditionelle CMS-platforme giver marketingmedarbejdere mulighed for at skabe, redigere og publicere content via en WYSIWYG-brugergrænseflade (What You See Is What You Get; content fremstår i CMS, som det vil gøre på sitet). Da content-redigeringen er tæt koblet med præsentationslaget, er det ikke nødvendigt at kode for at styre aspekter som sidestruktur, sitemaps og skabeloner.
Efterhånden som digitale kanaler og enheder som smart watches, smart-højtalere og smart-biler bliver mere og mere udbredte, bliver begrænsningerne ved et traditionelt CMS stadig mere klare. Traditionelle CMS-systemers nære kobling mellem redigeringsflade og præsentationsflade dikterer, hvor og hvordan content skal distribueres. Der er ikke meget plads til fleksibilitet eller skalering. Af denne grund egner et traditionelt CMS sig bedst til virksomheder, der hovedsageligt bruger en basal, statisk hjemmeside.
Tænk: SDL Tridion
Headless
Headless behandler front-end og back-end som separate systemer med en specifik rolle i et større landskab. Fordi contentproduktionen er adskilt fra præsentationslaget, kan marketingmedarbejdere genbruge et stykke content på en hvilken som helst aktuel eller fremtidig kanal.
Udviklere kan skabe nye digitale kanaler og oplevelser uden at være bundet til frameworks eller et kodesprog. CMS leverer content som rå data ved hjælp af et API (Application Programming Interface; dvs. et værktøj, der kobler to systemer med hinanden og faciliterer udveksling af data) til enhver tilgængelig kanal, eksempelvis hjemmesider, apps, IoT-enheder, digitale selvbetjeningsstandere osv., for at skabe en omnichannel-oplevelse. Til gengæld betyder headless-tilgangen, at marketingmedarbejderne mister muligheden for at redigere indholdet direkte i den kontekst, den er relateret til, fordi det kræver udvikling at lave ændringer i præsentationslagene.
Udviklerne får til gengæld langt mere handlerum med en headless-løsning. Denne løsning giver nemlig mulighed for at bruge en hvilken som helst front-end-teknologi og åbner op for hurtigere udvikling og fri eksperimentering uden at påvirke arbejdet i back-end.
Og hvorfor kaldes det headless? Teknisk set er metoden “API-first”. Det vil sige, at man først og fremmest tænker i distribution af data, og dernæst bygger front-end på den tilgængelige data der, hvor man skal bruge den, eksempelvis en hjemmeside eller en app.
Tænk: Contentful
Hybrid
Et hybrid-CMS kombinerer den API-drevne headless-arkitektur via front-end-tilgangen fra et traditionelt CMS. Køreklare front-end-skabeloner giver marketingmedarbejdere mulighed for nemt at styre opsætningen og vedligeholdet af deres content og giver dem samtidig også mulighed for at integrere forskellige værktøjer selv, fx til statistik, intern rapportering eller lignende.
Udviklerne har stadig frihed til at innovere og løbende udvikle nye og forbedre eksisterende kanaler og touchpoints. Men mens den hybride tilgang forener det bedste af begge verdener, får man desværre også nogle ulemper fra begge løsninger med i købet.
I sammenligning med et traditionelt CMS-system er en hybrid-arkitektur mere kompleks og egner sig ikke til organisationer, der primært leder efter et CMS-system til en simpel hjemmeside. Den ansvarshavende medarbejder for hver kanal vil typisk ønske dedikeret udvikling for at opnå en løsning med de rette muligheder og funktioner. Et hybrid-CMS-system er også mindre brugervenligt end et traditionelt CMS-system og inkluderer derfor en stejl læringskurve for marketingteamet.
Hybrid-CMS løsninger opstår ofte ved opgradering og videreudvikling af eksisterende systemer, hvor headless bliver mulig i nyere versioner af software. Det betyder samtidig, at det også er muligt, at der på traditionelle CMS kommer upgrades, der gør det nemmere at skifte til headless-løsninger på en eksisterende platform.
Overvejer I en hybrid løsning, er det vigtigt at verificere dens API’er og evaluere, om de viser alle funktioner, samt hvor veldokumenterede de er. Ideelt set bør der være support til kontinuerlige automatiske opgraderinger, da det vil eliminere den hovedpine, der hedder dyre opgraderinger.
Tænk: Optimizely
Open source eller med licens?
Afhængigt af jeres behov kan begge være mulige løsninger. Mange udbydere tilbyder begge typer, med open source community-versioner og mulighed for at tilkøbe ekstra tjenester under en proprietær virksomhedslicens.
Open source
Fordi kildekoden er frit tilgængelig til både anvendelse og modificering, er det gratis at bruge og tilpasse et open source-CMS-system. WordPress har eksempelvis en loyal brugerskare, der udbedrer fejl og tilbyder nye funktioner gennem gratis eller premium plugins. Et open source-CMS har dog også sine ulemper.
Open source-CMS-systemer har i reglen færre af de funktioner, større virksomheder typisk har behov for – eksempelvis tilhørende systemer som CRM og dashboards – og mangler ofte professionel support. Og fordi der er en nærmest uanet mængde mulige løsninger på et specifikt behov, kræver det både tid og ressourcer at vælge den rette. Dertil kommer, at tilpasning for at opnå de nødvendige funktioner hurtigt kan blive så dyrt, at det udelukker det primære argument for at overveje open source til at starte med. Af denne grund er et open source-CMS-system bedst til mindre projekter og basale hjemmesider.
Tænk: Drupal
Med licens
Ved at betale for en licens opnår du både support og mere avancerede funktioner beregnet til større virksomheder. Disse løsninger lever typisk op til højere krav end deres open source modstykker. Et proprietært CMS-system er mere robust og inkluderer mere brugervenlige og intuitive brugergrænseflader. Og eftersom du betaler for en licens, kan du også forvente et højt niveau af support, så du kan få mest muligt ud af din investering.
Men selv når du har betalt for en licens, får du ikke nødvendigvis fri adgang til kildekoden. Dine muligheder for at innovere og følge med tidens trends vil derfor være begrænset af din udbyders udvikling. Det til trods vil organisationer, der gerne vil tage deres digitale tilstedeværelse til det næste niveau, stadig være bedst tjent med et proprietært CMS-system.
Tænk: Sitecore, Optimizely, Adobe, SDL Tridion
On-premise, SaaS eller PaaS?
On-premise
Med on-premise står du selv for at vedligeholde alt: fra server-hardware og netværk til software. Det stiller derfor store krav til jeres IT- og udviklingsressourcer, da det kræver, at I har den nødvendige viden og ikke mindst tid. Samtidig er det også sværere at skalere med denne løsning, da det vil kræve, at I erhverver nye servere for at opnå ekstra kapacitet.
Med andre ord er on-premise en ressourcekrævende løsning og giver typisk kun mening for forretningsområder, der er juridisk udfordrende at drive uden for egne fire vægge eller er så specialiserede, at det ikke er muligt at drive uden for sin forretning – f.eks. trading-automatisering og lignende, hvor hastighed og kontrol er vigtigere end udgifter til drift.
Tænk: Drupal
SaaS
Med Software-as-a-Service (SaaS) er platformen hostet i skyen af en ekstern udbyder. Det eliminerer udfordringer med implementering og vedligehold såvel som investering i hardware. Du betaler for et abonnement på platformens softwareløsning, per bruger og for en bestemt periode. Der er mindre kontrol og mindre mulighed for at lave tilpasninger, så I vil være afhængige af, udbyderen er pålidelig og stærk til kundesupport. Derudover stiller de fleste SaaS-udbydere kun CMS-systemet til rådighed i back-end, så I vil være nødt til selv at hoste og drive front-end, eksempelvis via Azure, AWS eller Google.
PaaS
Med Platform-as-a-Service (PaaS) er det sædvanligvis både CMS og front-end, der er hostet af udbyderen i en cloud løsning som for eksempel Azure eller AWS. PaaS tilbyder et ekstra lag af kontrol ved at stille en single-tenant-infrastruktur til rådighed. Med jeres eget IT-miljø i skyen kan I tilpasse og skræddersy jeres CMS til bedre at matche jeres målsætninger. I sammenligning med SaaS er PaaS dog forbundet med flere udfordringer med hensyn til tilpasning, implementering og opgradering af softwaren.
DEPT® har hjulpet mange virksomheder vælge den rette digitale teknologi til netop deres behov. Kontakt os i dag for uvildig rådgivning fra vores teknologieksperter.
