Simple Feast ønskede at redesigne deres site, og valget faldt på DEPT®. De to B Corp-certificerede brands samarbejder nu om at skabe en digital platform, der afspejler den bæredygtighed, kvalitet og convenience, som Simple Feast står for.
Simple Feast sætter bæredygtighed i fokus
Hos Simple Feast er missionen enkel: at skabe fremtidens bæredygtige mad. Med deres velkomponerede måltidskasser gør de det både nemt og lækkert at spise sundt, økologisk og miljøvenligt. Menuerne er udviklet af nogle af verdens førende kokke og leveres klar til at komme i gryderne, så travle mennesker kan samles om middagsbordet med god mad lavet fra bunden.
Alt i Simple Feasts sortiment er vegetarisk eller vegansk, og alt er gennemsyret af bæredygtighedsprincippet; fra sæsonbetingede menuer med lokale, økologiske råvarer til bæredygtig emballage og leveringskasser, der kan bruges igen og igen.
De mange initiativer, som Simple Feast tager for at skabe et positivt aftryk, har udløst en B Corp-certificering. I 2021 besluttede brandet at booste deres e-commerce gennem et redesign af deres site, og her faldt valget på DEPT®, der selv modtog sin B Corp-certificering senere samme år.
Udfordring: rebel i et red ocean marked
Måltidskasser på abonnement er et red ocean marked, hvor kampen om at hverve og fastholde kunder er kontinuerlig og intens. For at lykkes med sin mission og brænde igennem med sit budskab om bæredygtighed måtte Simple Feast skille sig ud fra mængden. Det var derfor afgørende, at det nye site formidlede fortællingen om deres mission klart og med et unikt og genkendeligt udtryk, der afspejlede deres brandidentitet som rebellen i markedet.
Med andre ord skulle det nye site gøre det klart for kunderne, hvad de betaler for, når de køber en måltidskasse fra markedets grønne rebel. At vælge Simple Feast er ikke bare et spørgsmål om convenience og kvalitet; det er et bidrag til indsatsen for at gøre verden til et bedre sted.
Derudover var det et centralt mål også at øge salget af Simple Feasts anden produktgruppe: eksklusive “essentials”-produkter som kvalitetsyoghurt, hjemmelavet granola og glas med comfort food klar til opvarmning. I opbygningen af sitet var det altså vigtigt at sikre, at essentials blev introduceret som et naturligt tilkøb i samspil med måltidskasserne.
Løsningen: rebelsk og brugervenlig
Det kreative bureau Waaitt har udformet den visuelle identitet, som DEPT® fik til opgave at udrulle digitalt. Stilen er stærk, modig og utraditionel. Med sine klare farver og skarpe fonts udstråler det visuelle udtryk netop den rebelske attitude, som afspejles i brandets stærke budskaber.
Lige så vigtigt som det visuelle udtryk, var det, at sitet var brugervenligt og fungerede på tværs af Simple Feasts tre markeder, Danmark, Sverige og USA. Så for at sikre den rette balance mellem genkendelighed og rebelskhed har vi hentet inspiration i best practice inden for e-commerce og holdt fokus på at rokke ved konventionerne gennem det stærke design.
Målet var altså at skabe et website, der var rebelsk og præsenterede Simple Feast som frontløberne, der skaber fremtidens mad. Vi havde derfor brug for at skabe et formsprog, der skærer ind til benet og skiller sig ud fra mængden. Løsningen blev brutalisme.
For at nå ind til kernen og udstråle autenticitetet har vi bevæget os væk fra den nøje kuraterede æstetik og skåret alt det overflødige fra. Udtrykket er enkelt med mange grids og billeder helt ud til kanten. Med andre ord har vi skabt et site, der er som sit brand: simpelt.
Et B Corp-brand, der brænder igennem
Simple Feast er et modigt brand, der er noget særligt og vil noget særligt. Deres kerneprodukt er ikke bare endnu en måltidskasse; den er pakket med ambitioner og omtanke. Og det samme gælder nu for deres site.
Sammen med Simple Feast er vi lykkedes med at skabe et digitalt udtryk, der er meget deres eget. Arbejdet med at redesigne undersiderne fortsætter, men missionen om at udstråle brandets ambitiøse og aktivistiske ånd er allerede fuldført: Sitet skiller sig ud fra mængden og emmer af rebelskhed.
Det er en fornøjelse at arbejde med brands, der gerne vil opnå noget og har noget på hjerte. Derfor er det fedt at få lov at hjælpe en anden B Corp-virksomhed, Simple Feast, i deres målsætning om at gøre verden til et bedre sted gennem bæredygtighed, one meal at a time.
Marie Spliid Kirkegaard, UX Manager hos DEPT®
Oplev sitet
Spørgsmål?
Strategy Director
Rasmus Keller Jansen
Discover more