Scandlines

Nyt site skaber vækst for Scandlines på trods af coronapandemien

Scandilines hero

Scandlines har i tæt samarbejde med Dept lanceret det nye Scandlines.dk: en løsning som favner hele kunderejsen fra inspiration, booking og rejseinformation til ankomst.

Selvom den nye hjemmeside blev lanceret under coronakrisen, da rejsebranchen gik igennem en svær tid, har færgerederiet opnået en omsætning på mere end 125% sammenlignet med den samme periode året før.

Scandilines1

Sitet skulle skabe rammerne for en god (bruger)rejse

Scandlines er et færgerederi, som driver to ruter med høj kapacitet og frekvens mellem Danmark og Tyskland. Seks af deres syv færger er hybridfærger, hvilket gør dem til ejer af verdens største flåde af hybridfærger.

I 2021 transporterede Scandlines over 3,6 millioner passagerer, 950.000 personbiler og næsten 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Færgerederiet sætter stor fokus på at give kunderne en god oplevelse på tværs af kunderejsen. Og det skulle hjemmesiden gerne bidrage til, hvilket var udgangspunktet for redesignet.

Målet var ikke blot at skabe et univers med en opdateret identitet, men også at bygge et site med brugeroplevelsen i centrum og alle services samlet ét sted. Hele kunderejsen skulle inkluderes – fra rejseinspiration og oplysninger om konkrete aktiviteter på de forskellige destinationer til information om ændringer i en planlagt rejse.

Hjemmesiden og det særskilte inspirationssite trængte begge til en opdatering af blandt andet ‘tone of voice’ og især hovedsitet havde behov for en strømlining af budskaber for at gøre UX’en mere overskuelig.

Scandilines2

Fusion af hovedsitet og inspirationssitet

Scandlines’ primære målgruppe er B2C-kunder, og det var derfor naturligt at vælge at fokusere på dette segment. For at skabe en brugervenlig og inspirerende platform valgte vi at fokusere på at gøre det let for kunderne at finde information om billetter, priser og afgange samt at integrere inspirationsuniverset i sitet og promovere Scandlines’ fordelagtige loyalitetsklub SMILE.
 
For at promovere fordelsprogrammet har vi skabt et særligt SMILE login-univers med visualisering af de opsparede point samt inspiration til, hvad de kan omsættes til – eksempelvis varer i Bordershop, måltider i restauranten eller en SMILE Point Billet. Derudover har vi arbejdet med at italesætte SMILE point i relevante kontekster, særligt i kommunikationen om priser og billettyper i forbindelse med booking, hvor muligheden for at samle point er størst.

Hertil har vi samlet hovedsitet og inspirationssitet i ét. Det har gjort det muligt at integrere inspirationscontent direkte i de forskellige undersider på scandlines.dk og dermed bruge indholdet aktivt til at trække trafik til sitet, allerede når kunderne søger inspiration til næste ferie eller planlægger en konkret rejse.
 
Content blev også omskrevet for at afspejle firmaets kernebudskaber: samvær, oplevelser, fleksibilitet og omtanke. Ligeledes har designet taget udgangspunkt i Scandlines’ nye brandværdier og visuelle identitet – alt for at gøre det let for kunderne at navigere i de praktiske informationer og inspiration. Eksempelvis er priserne for de to ruter delt op på hver sin side og giver et samlet overblik over billetterne til den konkrete rute, inklusive pris, check-in tider, SMILE point m.m.
 
Med den nye løsning er alt, hvad de rejsende har brug for, tilgængeligt digitalt og samlet et sted – før, under og efter rejsen. Med andre ord har vi skabt et site, der er brugervenligt og sætter kunden først.

Scandilnes3

Markant stigning i omsætningen

Efter redesignet af deres hjemmeside har Scandlines oplevet en 27 % stigning i konverteringsgraden. En fokuseret SEO-indsats har resulteret i, at page 1 rankings på Google er steget med 44 %, og den markante kvalitetsforbedring af sitets indhold har samtidig udløst en stigning på 71 % i time-on-site for rejseinspirationssiderne.

Og det er ikke kun målgruppen, som nyder godt af det nye site. Også de ansatte har glæde af redesignet, da det nye CMS er lettere at arbejde i. Det er nu muligt at at få budskaberne hurtigere og bedre ud til Scandlines’ kunder, hvilket giver endnu bedre samarbejde på tværs af organisationen.

I en tid, hvor coronapandemien har medført begrænsede rejsemuligheder, og rejsebranchen generelt har oplevet modgang, har det nye site skabt vækst for Scandlines. Antallet af transaktioner er steget med 135 % efter lanceringen af sitet, og tilmeldingerne til fordelsprogrammet SMILE er desuden steget med 4,5 %. Alt i alt har det betydet en stigning i Scandlines’ omsætning på hele 125 %.

De gode resultater i en svær tid vidner om værdien af investering i en digital tilstedeværelse.
Oplev Scandlines.dk her.

Questions?

Discover more

Next project

Vacanceselect

Finding your dream holiday with just one simple click

View Work