DEPT®, Hello Monday og BASIC/DEPT® fejrede i går årets rekordstore høst ved Webby Awards med hele 16 priser, 23 nomineringer og 24 honorees samt ikke mindst kåringen som Global Network of the Year 2022.
Med mere end 14.000 projekter fra 70 lande og næsten to millioner stemmer var det 26. årlige Webby Awards-event et af historiens største. Prisen for Network of the Year tildeles det bureau, der har fået flest Webby- og People’s Voice-priser, nomineringer og honorees.
Det innovative site Fingerspelling with Machine Learning skabt af Hello Monday, som blev en del af DEPT® i sidste måned, skilte sig ud med sin præstation ved at sikre to Webby-priser i kategorierne Diversity & Inclusion og Best User Interface, samt People’s Voice-priser for Technical Achievement, Diversity & Inclusion og Best User Interface. På sitet lærer brugerne at stave med tegnsprog, ved at en algoritme ser hånden gennem kameraet og giver feedback i real-time.
Derudover vandt Hello Monday People’s Voice-priser for deres Star Atlas-site i Entertainment-kategorien, som er et et såkaldt ‘gaming metaverse bygget på blockchain-teknologi’, samt i Science-kategorien med The Emotional Sound Experience for Hume AI. I alt stod Hello Monday for næsten halvdelen af årets prishøst med hele 7 af de 16 priser.
“Wow, årets globale bureau-netværk,” sagde Dimi Albers, CEO of DEPT®. “At blive anerkendt som det ledende bureau-netværk ved Webby-prisuddelingen siger meget om, hvor langt vi er nået i de seneste seks år. Vi er ydmyge over at blive anerkendt, og super taknemmelige for alle vores kunder, som gør os i stand til at lave det, vi er bedst til. Vi ser meget frem til at fortsætte vores arbejde med at skabe banebrydende løsninger inden for tech og marketing for hjælpe brands holde sig på forkant med udviklingen.”
DEPT® vandt People’s Voice-prisen i kategorien Best Mobile Visual Design – Aesthetic for den magiske, brandede oplevelse, der bragte det hollandske stormagasin de Bijenkorf’s fantastiske shoppingoplevelse digitalt til live.
The Eurovision Village, den unikke 3D-verden, som DEPT® skabte til sidste års Eurovision Song Contest, fik People’s Voice-priser i kategorierne General Social – Events og Virtual & Remote – Music.
Den innovative oplevelse, som DEPT® skabte for Amazon Prime i forbindelse af lanceringen af Without Remorse, hvor Twitch-streamere deltog i en live gaming-oplevelse i det virkelige liv, vandt People’s Voice-prisen for Best Narrative Experience i kategorien Virtual Remote – Immersive.
BASIC/DEPT® havde endnu et enormt succesfuldt år med hele fem priser. I kategorien Best Mobile Experience vandt de People’s Voice-prisen for Patagonia, mens Patagonia Footprints Chronicles modtog People’s Voice prisen i kategorien Corporate Social Responsibility. Derudover sikrede Silver Oak-sitet People’s Voice-prisen i kategorien Best Business Blog/Website, mens Crafted vandt i kategorien Websites & Mobile Sites, og Google Store vandt i kategorien Shopping Websites and Mobile Sites.
“DEPT® har sat standarden for innovation og kreativitet på internettet,” sagde Claire Graves, Executive Director for Webby Awards. “Denne pris vidner om skabernes evner, opfindsomhed og vision.”
More Insights?
View all InsightsQuestions?
Commercial Director