GANNI

Et inspirerende B2B showroom skabt på seks uger

Fire gange om året rejste det skandinaviske kultbrand GANNI til salgsmøder i Paris, London og New York. Det var planen, at deres Pre Spring 21-kollektion skulle sælges til køberne i maj 2020. Men COVID-19 kom i vejen for planerne og tvang dem til hurtigt at finde en ny måde at kommunikere med B2B-køberne og præsentere den seneste kollektion på. Sammen med bureauet MOON kontaktede GANNI DEPT®, så de kunne hjælpe med at skabe en unik oplevelse i deres digitale showroom. Resultatet? Et mikrowebsite i retrolook, der emulerer en Windows 98 med personligt tilpasset playliste, en lookbook, der kombinerer video og still-elementer, kampagnebilleder, private mapper og påklædningsdukker. Det hele blev bygget på bare seks uger.

Ændring af GANNIs interaktion med køberne

Fra deres stribede sweatere til t-shirts med banan- og kirsebærprint har det skandinaviske street-style-brand GANNI gjort sig bemærket i modebranchen. Det har udviklet sig til et designerlabel, som alle Instagrammere med en nævneværdig følgerskare havde på. I en verden, hvor alle blev hjemme, havde brandet behov for at genopfinde den måde, de kommunikerede med B2B-købere på. Det var nødvendigt at gå helt digitalt til værks. På grund af vores tidligere samarbejde, hvor vores ekspertteam i løbet af ca. seks uger gav brandets website et nyt design, bad GANNI os om at hjælpe dem med at designe og opbygge en lookbook og et digitalt showroom for deres engroskøbere. Projektet blev udført i samarbejde med MOON.


Vi skabte en unik B2B-oplevelse i det digitale showroom

GANNIs Creative Director fik sin computer omdannet til et showroom

Målet var at præsentere brandets nyeste kollektion til B2B-køberne, men vi ville gå skridtet videre og skabe en fængende oplevelse med sjove elementer, der afspejler GANNIs brandpersonlighed og får brugeren til at smile. Derfor fik vi sammen med GANNI og MOON idéen om at genskabe GANNIs Creative Director Dittes skrivebord og transformere det til et digitalt showroom.

Det centrale i showroomoplevelsen var en lookbook, som gav køberne mulighed for at se hver stil i en 360-graders visning. Hvert af de valgte produkter genererede flere pop op-vinduer med både fotos og videoer, der zoomer ind og ud for at demonstrere stoffets form og tekstur. For at holde navigationsprocessen enkel og intuitiv kunne gæsterne bruge pilene på deres tastatur til at gennemgå forskellige produkter og trykke på “escape” for at lukke alle de åbne vinduer. Det gjorde det nemt at navigere gennem brandets forskellige produkter på en overraskende og engagerende måde.

Udvikling af showroomet til mere end en lookbook

Udover lookbook-mappen, som viste de nyeste styles, stylingforslag og billeder af, hvordan der så ud bag kulissen under fotooptagelsen, havde Dittes skrivebord også et virtuelt prøverum, hvor brugerne blev bedt om at tage et foto af sig selv og lege udklædning med et par af deres signaturdesigns fra kollektionen. Når looket var færdigt, kunne brugerne gemme og downloade deres kreationer. Det gav køberne mulighed for at visualisere og style hver produkt efter deres eget ønske, selv om de sad hjemme hos sig selv.

Den rette stemning

Sidst, men ikke mindst, inkluderede vi nogle små, sjove digitale komponenter for at skabe den rette stemning for køberne rundt omkring i verden. Der var en musikafspiller, der spillede afslappet og livlig musik, en mappe, der åbnede hampsterdance-GIF’en og -sangen som en sjov 90’er-reference, og en “privat” mappe med et personligt brev fra Ditte, hvor hun introducerede dette års kollektion og billeder af, hvordan kollektionen blev skabt. Vores team inkorporerede disse elementer for at sikre, at det føltes som en personlig oplevelse og ikke bare som ren forretning.

Et mikrowebsite med Netlify og Contentful

Vores ekspertteam havde seks uger til at opbygge og kode et digitalt showroom for GANNI. På grund af den stramme tidsramme valgte vi at bruge en skabelon fra Netlify CMS, som vi kunne tilpasse. Det gav mulighed for hurtig og fleksibel udvikling via en brugervenlig brugerflade. Det betød, at vi kunne implementere showroomet hurtigt, og at medarbejderne hos GANNI nemt kunne arbejde med det. Derudover brugte vi Contentful til mediehosting. Det gav os mulighed for at konstruere en selvstændig applikation i lille skala.

Fremtidsvision for engrossalg

På blot seks uger skabte og byggede vi sammen med GANNI og MOON et digitalt showroom, der gav 600 købere mulighed for at opleve en mere personlig side af brandet, gå på opdagelse i den seneste kollektion og gemme de produkter, de gerne ville købe.

Nicolaj Reffstrup, GANNIs stifter, kommenterer: “Da COVID-19 ramte, indså vi, at vi var nødt til at lægge vores tilgang til B2B-salg radikalt om. Men vi var nødt til at sikre, at projektet var 100% i tråd med vores brand, havde digital tæft og skabte værdi for vores partnere. Vi ville også kombinere den digitale oplevelse med sjove og fysiske elementer som f.eks. et håndlavet vinglas eller en kurateret notesbog med stofprøver, der skaber en taktil oplevelse. Resultatet var en komplet skræddersyet digital platform med et interessant brandnarrativ og indhold i flere lag. Vi kunne levere et højt serviceniveau til vores engrospartnere og skabe noget, der føltes virkelig personligt i form af Dittes faktiske skrivebord.”

Men vi er først lige gået i gang. Vi arbejder i øjeblikket på at ophøje det originale koncept ved åbne for e-handelsfunktioner og samtidig tilføje flere legende elementer. I takt med at verden bliver mere og mere digital, fremtidssikrer GANNI deres brand ved at imødekomme kundernes behov på digital vis.

Questions?

UX Designer

Max Falk

Discover more

Next project

Van Gogh Museum

Step into the extraordinary

View Work